Om mig

Billedkunstner og skulptør
Født 1962 i Nuuk, Grønland - Opvokset i Thorshavn, Færøerne - Bor og har atelier i Herning, Danmark.

Uddannelse:
Uddannet på VIA Design i Herning (tidl. TEKO) i 1981. I årene 2007-10 gået til kursusundervisning i maleri, grafik og tegning på Århus Kunstakademi. I 2015-2016 Skulpturskolen i Skanderborg v/Thomas Andersson. 

Inspiration:
Som billedkunstner er jeg optaget af landskabet, som jeg vedholdende fortolker i naturalistisk/abstrakt udtryksform, særlig inspireret af min baggrund og opvækst på Færøerne.
I forarbejdet til maleriet laver jeg skitser og tegninger. Jeg tager altid udgangspunkt i noget. Det kan være et bestemt sted, en stemning, en oplevelse eller en erindring.
Penselstrøgene er legende, lette, grafiske og ekspressive - som den færøske natur, de forrevne kløfter og vældige klipper, der rejser sig op fra havet. Nøgleordene for mig, når jeg arbejder er energi, nærvær og bevægelse.

Som skulptør er jeg optaget af menneskekroppen. Mine skulpturer er "livsbilleder” udført i rakubrændt ler. 

Udstillinger:
De senetse år har jeg deltaget i en række udstillinger, bl.a.: ART Copenhagen - ART Herning - Várframsýningin og Ólavsøkuframsýningin på Færøernes Kunstmuseum - Reykjanes Art Museum, Island - Katuaq, Grønlands Kulturhus. Herudover har jeg jævnligt separatudstillinger hos - og er tilknyttet anerkendte danske kunstgallerier, samt i udlandet.
En mere detaljeret udstillingsliste findes på min hjemmeside: www.birgitkirke.dk